Login til vidensportalenHvert år besøger konsulenter fra HDR mere end 2500 forskellige målepunkter rundt om i landet for at holde øje med udviklingen af det henkastede affald på offentlige arealer. Affaldet bliver optalt og arealernes renholdelse bliver scoret i et indekssystem, som leverer lokale nøgletal til kommunerne og generelle tendenser på landsplan.
Tendensen er klar og det har den været i årevis! Danmark er generelt et rent og affalds-ryddeligt land, men der er særlige områder, som kræver ekstra opmærksomhed. Vi kalder dem de kritiske lokaliteter.
Tendensen viser også at jo tættere man kommer på hovedstadsregionen, jo mere stiger mængderne af henkastet affald i det offentlige rum. Årsagerne kan være mange, men vigtigst er nok det faktum at en højere intensitet af mennesker og trafik skaber mere affald. Fællesskabsfølelsen og engagementet i ens lokalområde er måske heller ikke så udpræget i byerne som den er på landet.
Endelig er der også et element i byrummet, som er med til at skabe mere henkastet affald og det er et manglende fokus på facade forpligtelsen fra borgernes side. Grundejere er normalt altid forpligtet til at renholde områderne omkring deres ejendom, hvilket naturligvis også betyder at affald skal fjernes. Mange steder går det fint, men særligt i sidegaderne i indre by er der problemer. Ofte kan det skyldes at grundejerne ikke har tilstrækkelig viden om eller fokus på deres ansvarsområde. Men hvis dette i højere grad blev prioriteret, så vil det have en meget positiv indflydelse på den generelle renholdelsesgrad af disse arealer.
Den samlede andel af skod er den samme som i 2023 og det betyder at det gennemsnitlige renholdelses niveau i forhold til skod ikke er acceptabelt. Der er ingen tvivl om at mængden af skod i det offentlige rum påvirkes negativt når flere og flere arbejdspladser forbyder rygning på deres matrikel. Ligesom rygeloven generelt betyder, at flere og flere rygere henvises til at ryge på vejen til og fra arbejde. Det er her vigtigt at slå fast at HDR ikke har nogen holdning til den sundhedsfaglige vinkel i forhold til rygning, men udelukkende forholder sig til den miljømæssige påvirkning af skod i det offentlige rum.
Siden starten i 2015, hvor HDR gennemførte de første årlige affaldsanalyser på de offentlige arealer, er der dukket særlige typer af affald op, som er blevet noteret som ”nye” i affaldsbilledet.
Igennem tiderne har det f.eks. været lattergaspatroner og mundbind, som er kommet og delvis forsvundet igen. I 2022 har vi særligt holdt øje med nikotinposerne. Disse små enheder er 2022 blevet optalt som småt affald, og altså ikke som cigaretskod. Men da mængderne opleves som stigende har HDR besluttet at lave en særanalyse af denne affaldstype i 2023. Dette vil foregå i 3 særligt udvalgte kommuner.
Rundt regnet 50% af det affald kommunerne fjerner fra det offentlige rum ligger i skraldespanden. Alt afhængig af hvordan man anskuer dette tal, så har det naturligvis indflydelse på om det opleves som godt eller skidt. HDR ser det som et godt udgangspunkt for at stimulerer borgerne yderligere til at huske på at bruge skraldespandene. 40% af affaldet fejes op med fejebiler og de resterende 10% bliver snappet/støvsuget af en medarbejder.
Hvis du smider din kaffekop i skraldespanden i stedet for på gaden, så sparer du kommunen for 65 øre. Og hvem vil ikke gerne spare 65 øre på det kommunale budget? Besparelsen er beregnet på baggrund af en manuel opsamling af affaldet på gaden.
I 2021 analyserede HDR knapt 100 skraldespande i 4 byer i Danmark for at blive klogere på hvad der egentlig ligger af affald i disse enheder. Hvis vi opgør affaldet efter volumen – altså efter hvor meget det fylder – så udgør stort affald mere end 95% af indholdet. Af stort affald kan f.eks. nævnes fastfoodemballager og fyldte hundeposer. Opgørelsen viser at pap/papir og plastaffald udgør knapt 80% af indholdet. Mindre end 1% af volumen er skod.
Der er omkring 60.000 affaldsspande til rådelighed i det offentlige rum i Danmark og disse tømmes af kommunerne. Hertil kan lægges de affaldsløsninger som private stiller til rådighed for offentligheden – f.eks. på togperroner, ved fastfoodrestauranter mv.
I hver kommune analyseres 20 forskellige typer af lokaliteter og tendensen er at gennemsnitlig 65%% af de optalte affaldsmængder befinder sig på blot 5 særlige typer af lokaliteter, - typisk i byområder. Disse steder er busstationer, parkeringspladser, hoved indfaldsveje, sidegader i indre by og ved større indkøbsområder udenfor centrum. En særlig indsats på steder af denne type, vil have en markant indvirkning på den generelle oplevelse af hvor rent der er, hvilket samtidig har den effekt, at nyt affald er længere tid om at samle sig. En gennemgribende hovedrengøring en til to gange om året, af de særlige kritiske lokaliteter vil således have en meget positiv indflydelse på den langsigtet renholdelse.
I 2022 har HDR optalt 267.000 stykker affald på 2500 målepunkter i 32 kommuner. Affaldet er blevet inddelt i 3 kategorier; skod samt stort og småt affald, hvor forskellen er defineret med størrelse af en kreditkort.
Fordelingen af de samlede optalte mængder er, at skod tegner sig for 67%, stort affald for 13% og småt affald for 20%. Skod er således det stykke affald der antalsmæssigt findes flest af i det offentlige rum.
Når man ser på udviklingen i affaldsmængderne fra 2021 til 2022, så er resultatet således at i 75% af de 32 kommuner som HDR har kortlagt var der tale om mængdestigninger. Kun i 25% af kommunerne var der tale om et fald i affaldsmængderen i forhold til 2021. Renholdelseskvaliteten er således blevet lidt dårligere i gennemsnit for alle kommuner.
Henkastede nikotinoser findes primært i bycentrum og omkring uddannelsessteder, barområder og ved trafikknudepunkter. Men jævnfør afrapporteringer fra de frivillige affaldsindsamlere i Ren Natur, så meldes der også her om en større forekomst af denne fraktion i naturen og ved de rekreative arealer.
I løbet af de sidste 10 år har der gentagende gange været gjort forsøg på at opgøre hvor meget det koster de danske myndigheder at op- og indsamle henkastet affald på de offentlige arealer. Regnestykket har været udfordret af at regnemetoder langt fra er ens kommuner og stat imellem. Men i 2021 gennemførte HDR en analyse i samarbejde med 4 kommuner netop med henblik på at få skabt en større klarhed af økonomisk karakter. Ud af dette arbejde kan vi konkludere følgende:
HDR estimerer at 80% af kommunernes omkostninger bruges på ind- og opsamling af stort affald. Her er det vigtigt at huske på at stort affald er opgjort til 13% af den samlede optalte affaldsmængde i de årlige HDR Affaldsanalyser i kommunerne. Alt andet lige betyder det at en væsentlig andel af den kommunale økonomi anvendes til en mindre del af affaldsmængderne. Men da stort affald fylder mere på gaden, så opleves det ofte som et større problem end det reelt er.
2022 blev desværre et år med store stigninger i de optalte affaldsmængder i HDR Affaldsanalysen. En stigning, som desværre ikke blot bringer os tilbage på niveauet før Corona, men som faktisk ligger endnu højere.
Totalt set taler vi om en gennemsnitlig stigning på knapt 20%, hvilket vi betragter som en væsentlig og bemærkelsesværdig stigning, som vi er nødt til at lede efter en årsag til.
Der kan naturligvis være mange årsager og dem er vi slet ikke færdige med at lede efter. Men hvis vi tillader os at kigge ind under huden på danskerne, så kan noget af svaret måske findes i vores kognitive overbelastede hjerne, som efter corona-nedlukningen har kæmper hårdt for at komme tilbage i hamsterhjulet. Dermed har vi ikke haft overskuddet til at agere hensigtsmæssigt med vores affald, når vi er på farten.
Det er i hvert fald noget vi i HDR vil se nærmere på i den kommende tid, for 20% kalder på en øget indsats og fokus på området og det kan kun gå for langsomt.
HDR 20.03.23
