Login til vidensportalenNedbrydningstider spiller en vigtig rolle i vores oplysende arbejde, hvor det gælder om at skabe forståelse for, at det at smide affald ikke er gratis for naturen eller os selv. Fakta om nedbrydningstider gør det enkelt at se, hvor lang tid et stykke affald, er om at blive nedbrudt.
De seneste år er der kommet langt mere viden og fokus på de konsekvenser og problematikker, som særligt ikke biologisk nedbrydeligt affald fører med sig. Det er tydeligt i forskningen og det politiske fokus, senest med plastikhandleplanen.
Medierne og antallet af private borgere og selvorganiserede grupper, som samler henkastet affald op er også med til at sætte fokus på problemstillingen. Problemerne, som henkastet affald afstedkommer lokalt, nationalt og globalt, har gjort, at vi mere end nogensinde før, må forholde os til den emballage, som vi er forbrugere af.
Det er vigtigt, at vi reflekterer over, at nedbrydningstider ikke nødvendigvis er sigende for den skade, som affaldet kan nå at gøre, mens det ligger i naturen. Et stykke affald kan lande i en dyremave den første dag, det bliver smidt
Nedbrydningstider på henkastet affald er biologi, fysik og kemi på én gang.
Affald der består af flere forskellige typer af materialer, gør det svært at spå om, hvor lang tid affaldet er om at forgå. Det kan eks. være affaldstyper, der er sammensat af både metal og plast, som pille- og tyggegummipakker eller cigaretskod, der består af plast og papir.
Pappet i en TO-GO kaffekop som består af naturmateriale, bliver nedbrudt over tid. Men da indersiden af koppen er beklædt med et tyndt lag plast, forlænges nedbrydningstiden med et uvist antal år.
Organisk materiale er derimod biologisk nedbrydeligt, da det er føde for mikroorganismer. Bakterielle angreb er afgørende for nedbrydningstiden på henkastet affald – og for om affaldet i det hele taget forsvinder fra naturen.
Miljøet har også indflydelse på nedbrydningstiden. Marint affald og affald smidt på land bliver nedbrudt forskelligt pga. forskelle i varme og eksponering for sollys (North Sea Foundation s.10).
Redigeret dec. 2019
Det tager cirka 1–5 år før et cigaretskod bliver nedbrudt til mikroplast.
Cigaretfilteret er lavet af plasttypen plastcelluloseacetat, en ikke-biologisk nedbrydelig plast, der bliver til mikroplast. Det er imidlertid ikke kun plastcelluloseacetatet, der er skadeligt. Giftige kemikalier og restprodukter fra tobakken lagres i skoddet, hvorefter de udledes i vores vandmiljøer og natur. (Kilder: NOAA - National Oceanic and Atmospheric Administration U.S. Department of Commerce, Woods Hole Sea Grant US, Centers for Ocean Sciences Education Excellence, US National Park Service, The Mote Marine Lab of Sarasota, Florida International University, International Journal of Environmental Research and Public Health, The Surfrider Foundation, The Cigarette Butt Pollution Project og The Ocean Conservancy)
Nikotinposer består af organisk materiale og er bionedbrydeligt, men indeholder også toksiner og efterlader restprodukter i form af f.eks. tungmetallet kadmium.
Der findes ingen undersøgelser af, hvordan og hvor lang tid det tager for posen, som tobakken er i, at blive nedbrudt. Materialet i posen er stort set det samme som i teposer og består hovedsageligt af cellulosefibre. Fibrene holdes sammen af et bindemiddel, der får papiret til at nedbrydes langsommere end selve tobaksindholdet. Poserne indeholder også en lille mængde plastpolypropylen og er således ikke helt bionedbrydelige. (Kilde: Hold Sverige Rent, Swedish Match, the UK Tea & Infusions Association)
Der findes forskellige estimater for, hvor lang tid tyggegummi er om at blive nedbrudt i naturen. Nogle siger 5 år, andre 20-25 år og den britiske fødevarestyrelse og institutionen Zero Waste Europe, som hører under den Europæiske Union siger, at tyggegummi slet ikke er biologisk nedbrydeligt, idet tyggegummi består af syntetisk gummi, der er tilsat sødestoffer, blødgørere og smagsstoffer, og deler egenskaber med andre gummibaserede produkter som bildæk og lim. Syntetisk gummi er stærkt, elastisk og modstandsdygtig overfor hårde kemikalier. Det er et stærkt bindemiddel og bibeholder sine egenskaber under alle vejrforhold. (Kilder: den britiske fødevarestyrelse og Zero Waste Europe)
En papirpose består af organisk materiale og er vandopløselig. Den er ca. en måned om at blive nedbrudt. (Kilde: Queensland Litter Prevention Alliance)
Det tager ca. 10-20 år, før plastposer nedbrydes til mikroplast. Plastposer er ikke biologisk nedbrydelige. I stedet nedbrydes plastposen over tid til mindre og mindre plastpartikler. (Kilder: (Queensland Litter Prevention Alliance, US National Park service, Woods Hole Sea Grant, Keep Britain Tidy, The Mote Marine Lab)
Op til 2 uger
(Kilde: affald.dk)
Poser bestående af majs, almindeligt, biobaseret eller bionedbrydeligt plast
I de senere år er der kommet alternativer til plastposer på markedet til bl.a. opsamling af hundelort. F.eks. kan man få poser bestående af majsfibre, ligesom nogle fabrikanter reklamerer med, at posen er bionedbrydelig. Disse alternativer til almindelige plastposer skaber desværre en del uklarhed og forvirring hos hundeejere, hvilket gør, at en del fyldte hundeposer bliver smidt i naturen, hvor den konserverer hundelortene.
En pose lavet af majs kan have en lovning på, at blive nedbrudt efter 12 uger i naturen. Kilde: Poppis dyrebutik. Selv hvis dette er sandt, forlænges nedbrydningstiden på en hundelort med 10 uger. For at gøre tingene endnu mere forvirrende er der også forskel på biobaseret og bionedbrydeligt plast, som man også kan finde som hundeposer.
Forskellen i emballagetyper er særligt relevant, når affaldet skal efterbehandles. Ingen henkastede hundeposer, uafhængigt af materiale, ligger gratis i naturen (Kilde: PLAST-Industrien og Rapport om bioplastens muligheder og begrænsninger). Alle fyldte hundeposer hører til i skraldespanden.
Nedbrydningstiden for metal i form af aluminiumsdåser estimeres til at være op mod 500 år. Heldigvis har aluminiumsdåser en høj genanvendelsesprocent, og Dansk Retursystem kan lave 9 nye dåser ud af 10 pantede dåser (Kilder: Queensland Litter Prevention Alliance og Dansk Retursystem)
Plastflasker af plasttypen polyethylene terephthalate (PET), som ikke er biologisk nedbrydelig. Undersøgelser foretaget i Grækenland estimerer, at det tager 15 år før nedbrydningstiden på en PET-flaske begynder. Herefter bliver plasten nedbrudt til mindre og mindre stykker af mikroplast.
Der findes der endnu ikke viden om, hvorvidt mikroplast forsvinder fra naturen. Forskningen er dog enig om, at det tager mange år. Ifølge Plastic Change er nedbrydningstiden på en PET-flaske f.eks. 400 år, hvor Hold Sverige Rent skriver 450-1000 år.
Uanset nedbrydningstiden kan flaskerne og især lågene gøre stor skade på fugle og andre dyr i havet, hvor de bliver forvekslet med føde. Forbruget af engangsplastflasker og låg udgør en kæmpe miljømæssig global udfordring. I Danmark har vi heldigvis pantsystemet, som gør, at langt de fleste PET-flasker bliver genanvendt.
I 2016 har græske forskere undersøgt nedbrydningstiden på PET flasker i henholdsvis 150 og 350 meters dybde. På baggrund af undersøgelsen estimeres det, at en PET-flaske forbliver intakt i havvand i omkring 15 år, hvorefter nedbrydningen til mikroplast begynder (Loakeimidis, C. et al., 2016).
Imidlertid vurderes nedbrydningstiden til at være meget langsommere for plastlåg, der består af plasttypen HDPE (polyethylen)/PP (polypropylen). Denne plasttype har en anden tykkelse, hårdhed og kemisk konstruktion end PET-flasken, som gør, at den er længere om at blive nedbrudt end selve flasken (GESAMP, 2015). Undersøgelser viser, at varme og sollys er afgørende for nedbrydningsprocessen- begge faktorer som er fraværende i havmiljøet. (North Sea Foundation side 10).
Hvis en plastflaske med låg ender i havet, er der på grund af forskel i typerne af plast på flaske og låg stor sandsynlighed for at låget bliver adskilt fra flasken. Flasken vil herefter blive fyldt med vand og synke, hvorimod lågets kemiske sammensætning gør, at det flyder ovenpå vandet og ikke synker. Herefter spredes lågene over hele verden af vinde, bølger og havstrømme og bliver forvekslet som føde af havets dyr. Plastlåg fra plastflasker er på top 5 over det marine affald, som er mest dødeligt for havets dyr. (Kilde: The North Sea Foundation og Hold Sverige Rent).
Glas er så holdbart et materiale, at det skønnes at nedbrydningstiden er 1 million år +. (Kilde: Affald.dk og https://www.tangaroablue.org/resources/education-kit-and-fact-sheets/fact-sheets/)
Balloner bliver tit brugt ved store festlige begivenheder som bryllupper, fødselsdage, åbninger af butikker og kommercielle begivenheder osv.
Desværre glemmer vi ofte de konsekvenser, som ”ballonudslip” har for vores natur og dyreliv. Når en punkteret ballon eller rester af en ballon lander igen, kan den nemlig have ødelæggende virkning for dyrelivet. Selvom latex i sig selv er biologisk nedbrydeligt, er den latex, som findes i balloner forarbejdet, og derfor op til 4 år om at blive nedbrudt i havvand.
Snore og klips – eller balloner der er lavet af folie, er meget længere om at blive nedbrudt. Forskning viser, at naturligt produceret latexgummi på trods af sin naturlige oprindelse, ikke bliver nedbrudt hurtigt nok til at undgå for eksempel havdyrs indtagelse, og dermed gøre skade på deres fordøjelsessystem. (https://www.tangaroablue.org/resources/education-kit-and-fact-sheets/fact-sheets/ og http://balloonsblow.org/impacts-on-wildlife-and-environment)
Den omtrentlige nedbrydningstid for organisk materiale, såsom æbleskrog, bananskræl er 2 uger til 2 måneder.
(Queensland Litter Prevention Alliance: http://www.qldlitter.com/litter_facts3.php)
Fiskesnøre er op mod 600 år om at blive nedbrudt i naturen.
(NOOA, Centers for Ocean Sciences Education Excellence, Woods Hole Sea Grant, US National Park service, The Mote Marine Lab, the Balance).
Det tager i nærheden af 50 år for et plastkrus at blive nedbrudt til mikroplast. Som tidligere nævnt, er produkter, som indeholder plast ikke biologisk nedbrydelige, det betyder at plasten over tid nedbrydes til mindre og mindre partikler. (NOOA, Centers for Ocean Sciences Education Excellence, the Balance, The Mote Marine Lab, US National Park Service.)
Ispinde bestående af træ er et naturligt og biologisk nedbrydeligt materiale.
Imidlertid behandles ispinden med en fødevaregodkendt voks, der gør, at isen ikke går i forbindelse med træet (kilde Hansens Flødeis 2019).
Det gør, at en ispind er op til 10 år om at blive nedbrudt (kilde Center for Miljøvurdering 2008).
Selvom pap er lavet af træ og derfor er biologisk nedbrydeligt, er indersiden af papkruset dækket med et tyndt lag plast af typen polyethylen, som er en form for mikroplast.
Selvom polyethylen, ligesom al plast, er udvundet af råolie, er det ikke biologisk nedbrydeligt. Det betyder at plasten over tid nedbrydes til mindre og mindre partikler.
På grund af at kopperne bliver anvendt til konsum (indtagelse af føde- eller drikkevarer) er det nye materialer som udvindes til hver kop. På grund af måden kopperne er sammensat på og krav om materialernes renhed, har kopperne derfor en meget lav genanvendelsesprocent. Polytethylen er den mest anvendte type af plast. (Kilde: Plastindustrien, TÆNK og BBC)
En kapsel er lavet af metal (blik) med en tætningsplade bestående af en plastikskive (kilde: http://propmanden.com/lukkemidler-2/crown-cork.html og https://www.crowncork.com/).
Metal er flere hundrede år om at blive nedbrudt, og der er ikke nogen viden om, hvor lang tid plastikskiven i kapslen er om at forgå. Som tidligere nævnt forgår plast ikke, men bliver i stedet nedbrudt til mikroplast.
Slikpapir kan bestå af mange forskellige typer af emballage (plast, folie, pap med plast mv.) og ofte på samme tid. Et karamelpapir eller en slikpose kan derfor sagtens være sat sammen af forskellige typer af plast, folie og lamineret papir/pap. Heri er pap og papir biologisk nedbrydeligt materiale, men fordi det er blandet sammen med plast, bliver det liggende i lang tid, før det bliver nedbrudt til mikroplast, som optages i vores økosystem. (kilde: https://www.tangaroablue.org/resources/education-kit-and-fact-sheets/fact-sheets/)
