Vidensportal
Skift til Ren Natur
Facebook
Instagram
Youtube

HDR Kystfællesskabet


Siden 2017 har HDR faciliteret et fællesskab af kystkommuner med fokus på marint affald på kysterne. Fællesskabet hedder HDR Kystfællesskab. 

Fælleskabet består primært af kommuner placeret ved den jyske vestkyst, hvor udfordringerne med marint affald er markant større end ved de indlandske kyster. 

Som bekendt er det kommunens ansvar at renholde deres lokale kystarealer for affald og andet ilanddrevet materiel. Dette sker på daglig basis året rundt og skal i første omgang sikre at kysten til enhver tid er ren, sikker og farbar for alle som måtte ønske at opholde sig ved vandet. Ved alvorlige tilfælde af olie, paraffin og anden kemikalieforurening vil Miljøministeriet også blive involveret, men som udgangspunkt er det kommunens opgave. 

De sidste mange år har opskyllet affald (marint affald) desværre været en helt almindelig ting at finde på den danske vestkyst. Affaldet har typisk rejst mange hundrede sømil fra et oprindelsesland andre steder i Europa, ja endda også fra andre steder i verden. Men ligegyldig hvor det kommer fra og i hvilken stand, så er det kommunerne der er ansvarlig for at få det fjernet. 

Strandkasserne

Siden 2018 har Strandkasserne været en implicit del af HDR Kystfællesskabet og i dag er der op mod 200 kasser til rådighed langs Vestkysten samt ved dele af Limfjordskysten. 

Den enkelte kommune drifter deres egne Strandkasser, men det er i regi af HDR Kystfælleskabet at nye tiltag, kommunikation og events planlægges. Det sikre en ensartethed overfor strandens gæster uanset om man befinder sig syd for Blåvand eller nord om Skagen. 

Læs mere om Strandkasserne her

Evalueringsrapport 

Som koordinator af HDR Kystfællesskabet er det Hold Danmark Rents opgave hvert år at lave en evalueringsrapport, som blandt andet beskriver årets indsamlingsresultater, kampagner samt anden nyttig information om Strandkasserne og Kystfællesskabet. 

Rapporten deles imellem kommunerne og tjener som dokumentation for konceptets formåen, men den deles også med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. De sidste par år er rapporten også oversat til engelsk og delt med kolleger i udlandet. 

Klik her og læs den seneste Evalueringsrapport for Strandkasserne. 

Workshop 

En gang om året mødes HDR Kystfællesskabet til en endags-workshop i det vestjyske. 

Årets tema ændre sig år for år, men det dybere formål med workshoppen er mest af alt at sætte en ramme for god, konkret og operationel sparring og udveksling mellem kommunerne. 

Ofte inviteres gæster til at tage del i debatten, hvor eksempelvis en repræsentant fra organisationen KIMO også har deltaget.  

 

 

Et hjerteligt tak til alle vores samarbejdspartnere