Login til vidensportalenHenkastet affald er et resultat af borgeradfærd
Henkastet affald opstår oftest, når borgere vælger at slippe cigaretskoddet, slikpapiret eller fastfood-emballagen fremfor at tage affaldet med hjem eller til nærmeste skraldespand.
Henkastet affald handler således meget om adfærd. Og vores adfærd er bl.a. et resultat af vores værdier og normer. Derfor er det interessant at undersøge borgernes syn på affald og affalds-adfærd. Vi må forstå, hvad der er på spil for at kunne ændre en adfærd.
Udover at vores adfærd er et resultat af vores værdier og normer, spiller omgivelserne og arkitekturen også en stor rolle for vores adfærd. Transitsteder som fx trapper og tunneller medfører øget affald, fordi ingen opholder sig her. Det samme gælder fx for byggepladser eller rastepladser. Boligområder er oftest renere end ’festgader’. Vi ved også, at hvor der ligger affald i forvejen kommer mere til. Hvis der derimod er pænt og rent, inviterer stedet ikke til at smide affald.
Færre hundelorte, flere skod
Hold Danmark Rent har i årene 2016-2019 gennemført mere end 11.000 borgerinterviews på gaden over hele landet. Hele 95% af borgerne svarer, at det er vigtigt for dem, at der er rent i by og natur. Det har altså stor betydning for borgerne med et affaldsfrit miljø. Gennemsnitligt 77% svarer, at de synes der er rent nok, når de kigger sig omkring, hvor de er blevet spurgt. Gennemsnitligt 86% er generelt tilfredse med renholdelsen i deres kommune.
Når vi spørger hvilke typer af affald, borgerne især lægger mærke til, har det ændret sig lidt med årene. I 2016 blev hundelorte og dåser ofte nævnt, men på det punkt er borgerne blevet bedre til at samle op efter sig selv og deres firbenede venner. I 2019 er det især skod og to-go-affald der nævnes, som det der generer mest. Et nyt affaldsprodukt, som også mange borgere bemærker er nikotinposer.
Flov eller doven
Keep Britain Tidy lavede i 2006 et større adfærdsstudie om henkastet affald, det resulterede i 5 adfærdstyper. Dem har vi i Hold Danmark Rent oversat til dansk: Den velopdragne er der langt flest af, de smider ikke affald og hvis det sker, bliver de flove og skynder sig at samle op. Den flove mener heller ikke man bør smide affald, men gør det alligevel, når de ikke bliver set. Bebrejderen smider fx affald, hvis affaldsspanden er fuld, og mener det er kommunens, butikkens eller producentens ansvar. De selvretfærdige undskylder sig med, at de andre gør det jo også eller der er ansat nogen til at rydde op efter fx et arrangement. Den ligeglade er der heldigvis ikke så mange af, de mener ikke det er vigtigt og bliver ikke flove over at smide affald.
På et fokusgruppeinterview i 2021 opstod forslaget til endnu en affaldstype: Skjuleren, det er den der smider skod, alkoholflasker, slikposer eller fastfood-affald ud af bilvinduet. Det er en person, der vil skjule sit forbrug eller misbrug, fjerne ’beviserne’ for sig selv eller andre.
Tegneren Roald Als har i 2015 tegnet de 5 affaldstyper for HDR.
Løsningen er konkret og lokal
Nudging er diskrete teknikker, der hjælper borgerne med at opfylde de intentioner, de har i forvejen. Langt de fleste borgere vil gerne smide skraldet i skraldespanden, men vi træffer de fleste af vores beslutninger umiddelbart, og er måske påvirket af træthed, besvær og vaner. Nudging er et venligt skub i den rigtige retning, og det hjælper borgerne med at træffe valg. Det kan fx være synlige skraldespande og skodriste placeret der, hvor vi har behov for at komme af med affaldet.
Informationskampagner og andre former for appel til dårlig samvittighed har ikke den ønskede effekt. Massekommunikation er effektiv til at informere, men elendig til at ændre adfærd. Nudging derimod er en hjælp til at gøre det, vi i forvejen ønsker at gøre. Det gælder om at gøre det let for borgerne at komme af med skraldet. Nudging er konkret og handlingsanvisende og skal designes lokalt ude i virkeligheden. Det kræver tid, ressourcer og prioritering.
Det tager 6 km at spise en burger
For at få ny viden, indblik i sammenhænge og lokale tendenser, når det drejer sig om borgeradfærd i forhold til henkastet affald, afprøvede vi i 2021 en ny form for borgerinddragelse baseret på personlig dialog. Vi gennemførte fokusgruppeinterviews i to kommuner. I den ene kommune var det et møde med borgere og kommunefolk, og i den anden kommune et møde udelukkende med deltagelse af borgere.
Der kom mange interessante input, som både kommunerne og HDR kunne arbejde videre med. Der kommer mere nuancerede svar og debatter på et dialogbaseret møde, end vi kan få ved strukturerede interviews af enkeltpersoner. Fokusgruppemøderne gav også anledning til, at de kommunalt ansatte fra forskellige afdelinger fik øje på hinanden og de overlappende opgaver, hvilket førte til et fokus på fremtidigt samarbejde på området.
Deltagerne i fokusgruppeinterviewene peger på tre kanaler til at nedbringe mængderne af henkastet affald:
Og så fandt vi ud af, at emballagen smides 6 km fra fastfoodbutikken, så det tager altså 6 km at spise en burger!
